top of page

27. oktober 2024

Koncert | Efterårskoncert i Hareskov Kirke

27. oktober 2024

Kom med til en stemningsfuld efterårskoncert i Hareskov Kirke den 27. oktober.

Sammen med Hareskov Kirkes kor opfører Vigdis “Earth Ballet” af Maleen Lundvig, arrangeret for lige stemmer af Jørgen Lauritsen. Om musikken skriver Maleen Lundvig blandt andet, at det “er en kærlig hilsen fra Moder Jord om, at vi gerne må bruge af jordens ressourcer efter behov, hverken mere eller mindre, og en reminder om, at alt det, vi samler sammen, ikke kan tages med i døden”.

Foruden “Earth Ballet” har vi satser af Karin Rehnkvist, Eric Whitacre, Ester Mägi og Flemming Windekilde på programmet. Derudover synger vi også et værk for lige stemmer af den elektroniske komponist Else Marie Pade med titlen “Volö-Spa Hoc Est”, som i år ville være fyldt 100 år. Den mystiske tekst om vølvens spådom går godt i tråd med efterårets melankolske stemning, som også indvarsles med klassikere som “Sig nærmer tiden, da jeg må væk” og “Skyerne gråne”. Der er dog også glimt af lys i form af vuggeviser såsom “Stille hjerte, sol går ned” og Eric Whitacres “Sleep”. Vi håber, I vil komme og nyde en times musik, mens efterårsvinden rusker i træerne udenfor.

Sted:

Hareskov Kirke, Skovbovænget 29, Hareskovby, 3500 Værløse

Tidspunkt:

27. oktober 2024 | kl. 15:00

bottom of page