1. december 2024
Adventskoncert | Sneklokkerne
Koncerten SNEKLOKKERNE byder årets mørkeste og koldeste tid velkommen ved at omfavne vinteren og julens mange facetter. Koncerten tager navn fra Steen Steensen Blichers digt “Sneeklokken” fra 1847, fordi komponisten Bent Sørensen har komponeret et flerstemmigt korværk til Vokalensemblet Vigdis, som tager afsæt i den enstemmige “Sneeklokken” (2009). I sit digt skriver Steensen Blicher følgende:
Naar alle Blomster slumme
i kolde Vintergrav,
Jeg vaagner af min Dvale,
og kaster Dækket af.
Vigdis’ stemmer vil repræsentere sneklokkerne, som skal fremhæve det knasende mørke, den stille kulde og de varme stunder, som vinteren rummer. Koncerten byder derudover på repertoire fra Per Nørgaard, Ola Gjeilo, Ester Mägi og danske vinterklassikere som “Sneflokke kommer vrimlende” og “Der er ingenting i verden så stille som sne”.
Sted:
Nærum Kirke, Kirkeåsen 10, 2850 Nærum
Tidspunkt:
1. december 2024 | kl. 15:00
Billetter
Koncerten er gratis